e-bog Asiatisk forår FB2

Julie er en ung og smuk karriereadvokat, der med udgangspunkt i en fattig og traumatiseret barndom har arbejdet sig dygtigt frem, og nu er partner i et succesfuldt privat firma. Hun kan erhverve sig velstandens symboler; den beskyttede lejlighed i Paris mest mondæne kvarter, sportsvogn, kostbare smykker og elegant garderobe. Intet fysisk kan ramme eller true Julie, kun moral og idealer kan sætte hende under angreb.Angrebet sker, da Julie under en forretningsrejse til Orleans redder en grusomt udnyttet asiatisk kvinde fra at blive taget i en razzia på sit hotel. Men selv om den unge kvinde er reddet i nuet, så er hun en illegal indvandrer, der lever i en stadig flugt fra myndigheder og kriminelle. Julie må erkende, at hun har begået en forbrydelse, og at hun nu er på samme flugt som den unge kvinde. Hvis Julie vil undgå at miste sin status i samfundet, sit job og sin karriere som stjerneadvokat, må hun dømme og fængsle sig selv i en moralsk forpligtelse for livet.Sylvia de Guyancourt fortæller her den historie, hvor skæbnen er grum og uafvendelig, men ved eftertanke også smuk og rørende. Udkom første gang på SAXO i 2014.UDDRAG AF ASIATISK FORÅR:Julies reaktion kom først, da de nærmede sig udkanten af Orleans. Men da kom den til gengæld; hendes hjerte galoperede som et spand løbske heste, mens pigen ved siden af hende syntes aldeles uberørt. Sådan var de to kvinder i bilen perfekte illustrationer af den uerfarnes og den erfarnes følelser, når en stor fare netop er undgået. Den uerfarne over for faren tænker, at der kunne jeg være kommet forfærdeligt galt af sted; for Julies vedkommende sat fast af fremmedpolitiet for at hjælpe en illegal indvandrer og slænget af bagmænd bag hende. For den erfarne pige, at der slap hun atter, men fra hvad? Fra det fremmedpoliti, der til sidst fanger hende, hvis ikke denne håbløse og ydmygende tilværelse når at slå hende ihjel inden?Julie kørte ind på en tank for at få nerverne i ro og finde ud af, hvor hun kunne køre pigen hen.- Mademoiselle er god, hviskede pigen, da bilen stod stille, og motorens tavshed gav rum for eftertanken.- Javel … hvor bor du? spurgte Julie med skælvende stemme; pigen svarede ikke, men sænkede hovedet. Og Julie forstod, at det ikke nyttede at spørge igen, for pigen boede ingen steder. Hun var en del af inventaret på hotellet; når hun ikke gjorde rent eller hjalp i køkkenet, blev hun ført fra seng til seng. Køre hende tilbage kunne Julie af gode grunde ikke, da ingen på hotellet – dem, der var tilbage – ville vide af hende. Og var det et sted at efterlade et medmenneske?- Godt …, hviskede Julie.Hun startede motoren, kørte ud fra tanken, og et par timer efter gled de ind i garagen under hendes lejlighed i Paris.

  • Navn: Asiatisk forår
  • Format: E-bog, ePub, PDF, FB2, MOBI
  • Forfattere:
  • Sprog: Dansk